Hvad er god kunst? 

Below is a more elaborate text (in Danish) about what Gallery Sapere Aude think is good art.

Lad det være sagt med det samme – man får ikke millioner og atter millioner links til artikler, når man googler ”Hvad er god kunst” eller ”What is good art”. Den simple årsag skal efter alt at dømme findes i at spørgsmålet dels er utroligt betændt. Måske er der ingen der kan svare på spørgsmålet det, da det måske er 100 procent subjektivt. Måske er der ingen der rigtigt ved det. Eller måske er der ingen der rigtigt tør komme med deres bud. Igennem mine 25 år i det københavnske kunstner- og ferniseringsliv har jeg i hvert fald aldrig rigtigt kunnet få et svar – fra hverken de udøvende kunstnere eller galleriejerne – på spørgsmålet om hvad ”god kunst er”. Det tætteste jeg kom på et svar var, at ’god kunst’ var den kunst, der rørte ved den pågældende galleriejer eller kunstner, dvs. at det i det store hele var op til den pågældende beskuer selv at bedømme.

 

Men da der jo er absurd store prisforskelle på de forskellige kunstnere, da det kun er toppen af kunstisbjerget, der kommer på kunstmuseer, mens der er utrolig megen kunst der ikke kommer på museer, så der må vel være noget kunst, der er meget bedre end andet. Udøvende kunstner Jesper Rasmussen fra www.artguide.nu skriver da også: ”Da Jens Erik Sørensen, den nu afgåede direktør for ARoS, åbnede sin sidste udstilling med Dronningen og prinsgemalen udtalte han, at det ikke var op til ham at bestemme, hvorvidt der var tale om god kunst eller ej, det måtte publikum selv afgøre!...  Det mest bemærkelsesværdige ligger ikke så meget i udtalelsen, der selvfølgelig var en undvigemanøvre og en ansvarsforflygtigelse i samme størrelsesorden, som hvis DSBs generaldirektør ikke længere sørgede for at togene gik til tiden, men overlod det til passagererne selv at tage sig af det! Alene ved at vælge den til sit museum, har museumsdirektøren selvfølgelig anerkendt den royale kunst som høj kunstnerisk kvalitet….. Når der er færre faste regler med krav til figuration, håndværk, medieforståelse osv., bliver kunstkritikken vanskeligere, lægmænd og eksperter har ikke længere et fælles udgangspunkt at bedømme udfra, og alle kan mene hvad de vil, når nu kunstneren kan lave, hvad han vil”. Så der er meget stor usikkerhed om hvad 'god kunst' er.

 

Overordnet set er der to forskellige skoler ift. hvad der er god og dårlig kunst. Den subjektive skole mener, det er de personlige subjektive holdninger der er afgørende for hvad der er god kunst. Den objektive skole mener at der er objektivt kan skelnes mellem hvad der er god og dårlig kunst. Vi mener at svaret ligger et sted midt imellem, dog med væsentlig overvægt på den objektive skole. Skulle vi komme med en ’objektiv’ procentsats, ville det være 66/33 procent og én procent til tvivlen. Det er altid godt at tvivle. Måske det forholder sig således ift. hvad der er god kunst: "Mundus vult decipi, ergo decipiatur". 

 

Et indledende bud på hvad god kunst er

I det følgende forsøger vi at definere, hvad vi mener er god kunst. Vi tager primært afsæt i maleriet, da vores hovedvægt er på malerier. Men først et godt indledende forsøg på en definition af hvad god kunst er, fra den amerikanske rejsende kunster Alan Bamberger: “At its most fundamental level, good art is an effective combination of concept, vision and mastery of medium (the ability to get the point across). Good art is also uncompromisingly honest, unselfconscious, bold, ambitious, enlightening, original, challenging, and a feast for the senses. It doesn't necessarily have to have all of these qualities, but at the very least it has to keep you coming back for more... and never ever bore”.

 

Gallery Sapere Aude har fem – delvist subjektive og delvist objektive - kriterier ift. hvad vi mener god kunst er:

God kunst har en iboende skønhed i sig og/eller er visuelt flot (subjektivt)

For at starte med de subjektive kriterier først, så er god kunst ofte visuelt flot. Det er ikke kun ideen, udførslen eller konceptet, der er det vigtige. Det er ikke mindst selve værkets samlede udtryk i sig selv, der kan gøre at man kan tale om god kunst.

Nogle vil anføre, at gode kunstværker har en iboende skønhed; en iboende skønhed som er svær at beskrive. Som forfatter, kritiker og konceptkunstner Jonathon Keats formulerer det: “Good art is beautiful, regardless of its appearance, just as there is beauty in a good mathematical proof”. Selv synes jeg eksempelvis at billedet ’The Wave’ af Nina Steen Knudsen visuelt er utroligt flot, og at billedet i sig selv har en iboende skønhed. (NB! LINKE).

 

God kunst vækker stærke følelser (subjektivt)

God kunst fremkalder ofte store og stærke følelse hos beskueren. God kunst skaber en emotionel forbindelse til beskueren. Alan Crichton fra Waterfalls Arts beskriver her, hvordan god kunst vækker meget stærke følelser hos ham:

 

“Seeing the organic forms of the sculptor Henry Moore in person for the first time, my emotions and visual sensations became so electrically charged that I had to turn away, my heart pounding, and breathe deeply to contain my excitement or risk an attack of herky-maenad dance in a public place…. The raw power of Michelangelo’s sophisticated vision and his superb making of drawings, paintings, architecture and especially his late sculpture filled me with humility and awe and wakened a universal sense of both heroism and the shared human experience of tragedy in life.…. The Swiss clockwork of Paul Klee’s imagination, the subversive courage of his hand and the scratchy, smudged beauty of his line opened my own creaky doors to a vast original vision of runic lines on stones, leaves, the bark of trees, a new garden of symbolic possibilities and delights”.

 

De stærke følelser kan komme af mange årsager. Det kan være fordi kunstværket er visuelt flot eller fordi det fortæller stærke historier, Det kan være fordi kunstværket udstråler en intensitet og uomgængelighed, der i sig selv vækker store følelser. Det kan også være fordi kunstværket selv udtrykker stærke følelser som vrede, håb, opgivenhed, sorg, glæde, frygt, misantropi og/eller kærlighed. Ofte kommer de stærke følelser, fordi man kan genkende sig selv og sine tanker/følelser i værket.

 

Men hvad der vækker stærke følelser hos et menneske, vækker langt fra altid stærke følelser hos et andet menneske. Som samleren for Berckley Robert Shimshak beskriver det: ”As a collector, you will know it when you see it. It's personal. You will not have to be convinced by anyone to acquire it; it will be something you simply must have”. Første gang jeg så et maleri af Abel Massot havde jeg det præcis samme måde – jeg vidste at jeg SKULLE have det billede.

 

Derfor er god kunst også ofte - på en og samme tid - universel og tidsløs. Som kunstsamleren for Berkeley formulerer det: ”Good art is timeless. It will assume a new relevance to each generation, and to yourself as you grow. It will connect to the past and feed the future”. Universaliteten og tidsløsheden kommer ofte af, at god kunst stiller de store universelle spørgsmål. På samme måde som de store klassiske romaner. Picassos maleri Guernica fra 1937 er et godt eksempel herpå.

 

God kunst er teknisk god (objektivt)

Kunst er et håndværk. Så god kunst er ofte godt teknisk udført. En masse kunstværker falder hurtigt fra hinanden, fordi teknikken er dårlig. Som Alan Crichton fra Waterfalls Arts beskriver den geniale tekniske kvalitet i et Rembrandt maleri: “Within this very small, spontaneous crowd of sienna lines and spaces the artist had completely understood and described the personality of the sitter, his emotions, his history, what had brought him to his life at the exact moment of making the art”. 

 

Men udover at vurdere hvor god selve den konkrete tekniske udførsel er, så skal man også vurdere hvor god den overordnede komposition af kunstværket er. Man skal se på om elementerne interagerer med hinanden på en fornuftig måde. Den hollandske maler Jan Vermeer var eksempelvis meget kendt for sine subtile kompositioner (ikke mindst billedet ’The art of painting’). Tekniske og kompositoriske færdigheder er de mest sammenlignelige og målelige aspekter af kunstværker.

 

God kunst er unik og/eller original (relativt objektivt)

God kunst har noget unikt eller originalt over sig. God kunst er kreativ. God kunst undersøger enten nye eller gamle emner på måder, det ikke er gjort før. Så når du ser på kunst, så spørg dig selv, hvad (hvis der er noget) som er anderledes i den pågældende kunstners arbejde ift. al anden kunst, du har set. Som maleren Noel Dolla sagde i 1993: ”Det vigtige er ikke formen, men idéen, abstraktionens ånd".

Det unikke eller originale kan være både ift. måden selve kunstværket er udført, eller ift. det overordnede koncept som kunstneren markedsfører sig under/arbejder ud fra. God kunst er unik eller original i måden den analyserer, dissekerer og/eller beskriver verden på. Der er originalitet i moderne kunst/samtidskunst, men den er meget svær at finde.

Eksempler på kreativ, unik eller original kunst, kunne være Jackson Pollock der brugte hele sin krop til at male med, Lucian Freuds portrætter, der på en ny unik - og meget intens - måde, nærmest psykologisk gennemtrængende undersøgte forholdet mellem kunstner og model, dadaisternes forsøg på at nedbryde grænserne mellem kunstarterne, eller kubisternes arbejde med de geometriske grundformers betydning for billedets opbygning. Kort sagt – udtryksformer eller koncepter, der forandrede vores måde at opfatte verden og/eller kunsten på. Der er desværre ikke så mange kreative og/eller originale kunstnere. Måske det skyldes, som Henri Matisse skulle have sagt - at: “Creativity takes courage”.

God kunst fører til refleksion; refleksion der forandrer beskueren og verden (budskaber) (relativt objektivt)

Men selvom god kunst ofte er godt håndværk, så er god kunst ikke mindst åndens eller intellektets værk. Derfor fører god kunst stort set altid til refleksion hos beskuerne. Enten via de budskaber selve kunstværket formidler, de budskaber kunstneren overordnet forsøger at formidle, eller via den kritik eller analyse af det bestående samfund som værket eventuelt kommer med. Rene Magritte blev ikke mindst kendt, fordi hans kunstværker førte til refleksion: ”He became well known for creating a number of witty and thought-provoking images. Often depicting ordinary objects in an unusual context, his work is known for challenging observers' preconditioned perceptions of reality”.

Sagt med andre ord: God kunst forandrer – via refleksionen - dermed også det enkelte menneske, og måske endda verden.

 

Refleksion kan komme af adskillige ting:

God kunst fører som skrevet til refleksion, men refleksion kan komme af mange ting. Det kan være fordi kunstværket og/eller kunstneren…:

 

  • Har en klar kunstnerisk vision, hvilket samtidig vil sige, at kunstneren har noget på hjertet, og vil noget med sin kunst. God kunst ønsker derfor ofte at forandrer; det være sig det enkelte menneske eller samfundet/verden. Om kunstneren vil ændre hele verden, eller ’bare’ det enkelte menneske er for så vidt lige meget. Asger Jorn ville eksempelvis gerne forandre verden og det enkelte menneske. Michael Kviums nyere malerier, der er i slægt med George Grosz’ værker der rettede en skarp samfundskritik i tredivernes urolige Tyskland – er andre eksempler på kunst, der har klare holdninger til den verden de lever i. Men Kvium har på samme tid - igennem det meste af sin karriere – også portrætteret det enkle menneske, med det budskab at vi mennesker i bund og grund ikke består af andet end lort. Den cubanske kunstner Abel Massot henvender sig i sine portrætbilleder - via sin humanistiske indgangsvinkel – sig udelukkende til det enkelte menneske, hvor han stiller de eksistentielle spørgsmål: Hvad er det at være et menneske? Hvem er jeg, og hvem vi er? Hvem er ’den anden’? Hvorfor gør vi som vi gør?

  • Formidler stærke og/eller subtile budskaber. Hvis kunstneren har en klar kunstnerisk vision og mission, så formidler vedkommende også ofte stærke og/eller subtile budskaber. De stærke budskaber kan både være i selve kunstværket, eller i ideen bag værket. Om budskaberne reflekteres ved at referere til anden kunst, vha. allegorier eller metaforer, i form af den mere politisk orienterede kunst, der mere eller mindre eksplicit kommer med erklæringer ift. problemstillinger der er vigtige for kunstneren, eller direkte i selve maleriet, er lige meget. De stærke budskaber i selve værket kan ydermere både være implicitte eller eksplicitte. Der kan eksempelvis være et stærkt budskab i et portrætfoto, hvor det ene øje måske afspejler glæde, bekymring eller sorg jf. Mona Lisa. Eller i et portrætfoto, der tilsyneladende viser et skønmaleri, men hvor der er placeret ét lille (måske foruroligende) symbol et eller andet sted i maleriet, hvilket kan være et stærkt budskab om at alt måske ikke er i sin skønneste orden. Asger Jorns måske mest berømte maleri ’ Stalingrad, stedet som ikke er eller modets gale latter’’ formidler et utroligt stærkt budskab ift. krigens meningsløshed. Som kunsthistoriker Karen Kurczynski opfatter og beskriver Asger Jorn vel nok mest berømte billede ’Stalingrad, stedet som ikke er eller modets gale latter’: ”Det er kritisk, fordi det er et maleri, der refererer til Picassos ’Guernica’, men i stedet for at være et ramaskrig på grund af krigens umenneskelige traumer placerer det os lige i centrum af malstrømmen, tilsyneladende ude af stand til at reagere overhovedet, og det er pointen«… »’Stalingrad’ afviser selve tanken om, at et meningsfuldt billede eller noget så banalt som et maleri ville kunne vise os omfanget af politisk vold i en moderne teknologisk tid”. Det er i dag meget svært at finde kunstnere, der som Jorn, virkelig forsøgte at ændre verden/det bestående. 

  • Provokerer, udfordrer og/eller ønsker at sprænger eller udfordrer de eksisterende/traditionelle (og/eller kunstneriske) samfundsrammer. Som Mat Gleason, fra Coagula Art Journal i Los Angeles skriver: “This [good art] can be an artwork that challenges you and then makes you think about it days later or one that seduces you and delivers pleasant feelings days later”. Et eksempel på en kunstner der provokerede var Piero Manzonis lort på dåse, der dengang brød alle grænser for opfattelsen af ’kunst’ Ift. det at kunst skal provokere, var Asger Jorns mantra da også: ”Hvis man ikke går til yderligheder, er der ingen grund til at gå”. Det er vores stærke og grundlæggende overbevisning, at megen ny erkendelse ligger i polemikken og konflikternes brudflader. Kunsten må derfor aldrig blive systembevarende eller ligegyldig, hvilket vi desværre ser tendenser til i dag. Men husk igen på, at god kunst ikke nødvendigvis skal provokere eller formidle stærke budskaber. Vasilij Kandinsky var eksempelvis mere optaget af farven og formen end af at skildre verden.

  • Analyserer, dissekerer, og udstiller samtiden (herunder kunsten selv), på en ny eller original måde. God kunst siger noget relevant – men anderledes - om samtiden, og det at være et menneske i samtiden. Måske på baggrund af mennesket historie, måske på baggrund af kunstnerens eget liv eller måske på baggrund af en kombination. God kunst viser ofte et anderledes tidsbillede af samtiden/nutiden, og viser samtiden med andre briller på, i anden kontekst og set udefra. Som der står om Andy Warhol ift. det at kunstneren skildrer sin samtid: “His works explore the relationship between artistic expression, celebrity culture, and advertising that flourished by the 1960s, and span a variety of media, including painting, silkscreening, photography, film, and sculpture”.

 

Opsummering

Sagt kort, så appellerer god kunst til både det æstetiske, visuelle, og intellektuelle. Vi mener derfor heller ikke – som konceptkunstnerne at det var koncepterne, der udgjorde de faktiske værker. Som Joseph Kosouth, fra Arts Magasin skrev i 1969: ”At være kunster nu betyder at stille spørgsmål til kunstens natur”. Skulle vi sige, hvad det vil sige at være kunstner i dag, så betyder det at stille spørgsmål til menneskets natur. Hvordan kunstnerne formulerer eller formidler spørgsmålene er inderligt ligegyldigt.

Vi har opstillet fem kriterier for hvad der kan siges at være god kunst, men alle kriterierne behøver ikke være opfyldt. Bare ét af de fem kriterier er opfyldt kan der være tale om god kunst, men naturligvis jo flere jo bedre J 

Find selv ud af hvad god kunst er: Gallery Sapere Audes fem spørgsmål

Det tager tid at blive god til at vurdere hvad der er god kunst

Fordi spørgsmålet om hvad der er god kunst både er et subjektivt og objektivt, så tager det ekstra tid at blive god til at vurdere hvad der er god kunst. Og det er faktisk hårdt arbejde. Som Robert Flynn Johnson, Curator Emeritus, Achenbach Foundation I USA siger: “The perception of what makes art "good " revolves around the application of that difficult word, "taste" which I observe to be in considerably short supply in society today. People are not willing to take the time and effort to develop their own personal sensibilities through study or reflection but are prone to "go with the flow" from the "tastemakers" so as not to be seen as square and out of touch... so sad”.. Scott M. Levitt, Director, Fine Arts, Bonhams & Butterfields, supplerer: “The more you look at art, the easier it is to determine what is good and what is bad”.

 

Scott M. Levitt, Director, Fine Arts, Bonhams & Butterfields I USA er af den opfattelse, at det tager et år at blive i stand til selvstændigt at vurdere hvad der er god og dårlig kunst: “I think the best "take away" here is that if you want to know what is good and what is not, you have to get out and look for yourself and make that decision. Take a year... and make it a rule to visit museums and galleries every weekend and read art-related books and magazines as much as possible in as many art fields as possible. You will have your answer. If you don't use this approach, you will officially have no eye or ability to make these distinctions”. Så god fornøjelseJ

 

Ti spørgsmål til dig som beskuer

Når du næste gang befinder dig til en kunstudstilling, så læs kunstnernes erklæring og/eller de tekster der beskriver kunstnerne og den pågældende udstilling. Hvis du er til et solo-show, så scan kort alle værkerne, der vises, så du kan få en ide om kunstnerens stil og udtryk. Stil dig derefter spørgsmålene:

 

  • Synes du at værket (værkerne) har en iboende skønhed i sig, og/eller er visuelt flot? 

  • Vækker værket stærke følelser i dig?

  • Er værket teknisk godt udført, både ift. selve (maler)teknikken, og kompositorisk? Hvor godt teknisk og realistisk er værket afbildet – det være sig ift. linje, form, værdi, tekstur, materialevalg, teknik, farve etc. Er værket kompositorisk godt udført? Hvor god den overordnede komposition af kunstværket, og hvordan interagerer elementerne med hinanden?

  • Er værket og/eller kunstnerens overordnede kunstneriske koncept originalt eller unikt?

  • Fører værket – eller kunstnerens overordnede kunstneriske koncept - til refleksion? Hvilke budskaber forsøger kunstneren forsøger at kommunikere, og kommer kunstneren godt igennem med sine budskaber?

 

Gallery Sapere Aude’s fem ’kunstneriske’ principper (Vores Manifest)

I forlængelse af ovenstående, så har Gallery Sapere Aude opstillet fem kunstneriske principper:

  1. Alt er tilladt - I kunstens verden: Vores eneste (hoved)regel er, at der – i udgangspunktet - ingen regler er. Her finder vi inspiration i Dadaismen, der i sit væsen var antiautoritær og anarkistisk med en total foragt for alle vedtagne normer, moralske som æstetiske. Regler og grænser er lavet for at blive overskredet. Ikke mindst i en på mange måde mere absurd - og stadigvæk latterlig - verden, og i en verden hvor vi oplever en stigende nyfigenhed og puritanisme. Vi stræber ikke mindst af disse grunde efter, at skabe filosoffen Friedrich Nietzsches ’overmenneske’. Men før nogen får morgenkaffen galt i halsen, så kommer her en definition af overmennesket fra Den Store Danske Encyklopædi. Overmennesket er ’blot’ betegnelsen for det: ”… menneske, der ikke fortvivler over manglen på absolutte værdier (nihilisme), men formår at skabe sine egne værdier og give mening til sit eget liv… Der er ikke tale om en fysisk eller intellektuelt overlegen mennesketype, men om et menneske, som nok erkender, at der ikke gives absolutte værdier, men i stedet for at resignere [via selverkendelse og selvrefleksion] griber muligheden for at give mening til sit liv (aktiv nihilisme). Forbilledet for denne mennesketype er kunstneren, der ikke blot (som videnskabsmanden) reproducerer det bestående, men skaber ny værdi: Ifølge Nietzsche er kunsten mere værd end sandheden”. Vi går med andre ord ind for en aktiv kunstnerisk nihilisme. At alt er tilladt, betyder også at vi ikke går ind for den ene eller den anden konceptuelle kunstretning, eller mener at det ene udtryksmiddel er bedre end det andet. Hvis nogen har lyst til at male krigens ubeskrivelige rædsler i lyserøde pastelfarver, så fred være med det/fint for os. Vi ser kunstens hovedformål som at skabe forandring via (selv)refleksion. Om det så kommer af, at kunsternes hælder lort på en dåse, lader en abe male billedet, laver dybt uforståelig konceptkunst, eller maler det mest fantastiske og teknisk flotte figurative - eller abstrakte - maleri er i bund og grund inderligt ligegyldigt. Vi går ikke ind for den ene, anden eller tredje isme, og vi forkaster derfor heller ikke hverken maleriet, konceptkunsten, skulpturen, eller hvad der ellers ikke lige måtte være på ’mode’ indenfor kunstverdenens hellige haller. Ift. at alt er tilladt ligger vi meget på linje med hovedideen bag vores nutidige kunstbegreb. Den Store danske Encyklopædi redegør her, hvor vores nutidige kunstbegreb stammer fra: ”I Immanuel Kants Kritik der Urtheilskraft (1790) samles en række centrale træk ved nutidens kunstbegreb. Den skønne kunst bestemmes gennem sit modsætningsforhold til natur, til videnskab og til håndværk. Den er fri (autonom) i den betydning, at kunstneren selv skaber de regler, kunstværket følger, og at kunsten ikke tjener noget udefra påtvunget formål”. Kunstverdenen kan desværre stadigvæk i dag være utrolig navlebeskuende og følgagtig.  

  2. Kunst bør altid have en verbal fortolkningsramme: Som der står andetsteds her på hjemmesiden, så tager det minimum et år med mange galleribesøg, for selvstændigt at kunne forstå og vurdere kunst, herunder ikke mindst få en selvstændig kunstnerisk mening. Så kunstværker skal alene af den grund altid have en verbal fortolkningsramme. Og nej, kunst skal ikke forklares i hoved og røv. Men Gallery Sapere Aude vil altid skriftligt redegøre for/fortælle om vores kunstneres baggrund og kunstnernes univers. Vi vil med andre ord åbne/lukke op for et kunstnerisk fortolkningsunivers for beskuerne. Det er både paradoksalt og absurd, at alt i dag skal forklares i hoved og røv, men netop ikke den kunst, der om noget behøver en fortolkningsramme. Kunst er åbenbart for fint (eller uforståeligt), til at skulle blive tilsmudset af profane sætninger. Gallery Sapere Aude mener at god kunst bliver meget bedre, hvis man lukker beskueren ind i de respektive kunstneres universer.

  3. Kunst skal ud af de hvidkalkede hellige haller og ud til 'folket': Sæt kunsten fri! Få kunsten ud af de hellige haller. Kunst skal ud til ’folket’ (hvad end 'folket' så måtte være). Vi mener at kunst i sin grundsubstans netop ikke er elitær, men er præcis det modsatte af elitær, fordi kunsten i udgangspunktet er kritisk overfor det etablerede. Derfor kan det heller ikke nytte, at man altid placerer kunsten de mest elitære steder – i flotte hvide sterile højloftede gallerier på de dyreste adresser. Kunsten er i sit inderste væsen kritisk, og skal alene af den grund ud af de bonede haller Kunst skal præsenteres der hvor ’folket’ er. Hvad ’folket’ så end måtte være. Og derfor skal kunst også kunne købes til overkommelige priser.

  4. Kunst kan ikke prissættes uniformt: I dag bliver kunstværker (især malerier) prissat som uniforme samlebåndsprodukter, men kunstværker er alt andet end uniforme samlebåndsprodukter, og kan derfor som sådan ikke prisfastsættes pr. automatik. Vi vil derfor tage forskellige priser for ens billedstørrelser af den samme kunstner (hvis værkerne kvalitativt er forskellige), fordi billeder om noget ikke er ens! Den gængse kunstneriske prispolitik er en burkalignende spændetrøje, lavet af mennesker som ikke kan finde ud af hvad god kunst er, eller som ikke tør tage stilling.

  5. Man behøver ikke kunne genkende kunstneren i de forskellige kunstværker: Da vores mantra er, at alt er tilladt, så må kunstneren springe alle de rammer vedkommende vil. Så for vores vedkommende behøver man ikke kunne genkende kunstneren i de forskellige kunstværker. At man altid helst skal kunne genkende kunstneren i de værker vedkommende laver, er en burkalignende spændetrøje lavet af de mennesker som ikke kan (eller vil) finde ud af hvad god kunst er.

PS: Vi viser kun kunst vi selv kan lide: Vi beskæftiger os kun med kunst vi selv kan lide, og som vi synes er god. Vi vil gerne vise ny og international kunst og være et vindue til den store vidunderlige verden. Vi vil gerne overraske og provokere. Fordi vores mål er at skabe selvstændige, reflekterende overmennesker.

PPS: Vi er meget inspirerede af Cobra-malerne. Som der står om dem i bogen Kunst Leksikon. Nøglen til det 20. århundredes kunst, arkitektur og design:

Livet kræver skabelse, og skønhed er liv! Constant 1949.

”Cobra-malerne forkastede både det figurative og det abstrakte malerier, men brugte aspekter af begge dele med det formål at udvide grænserne for kunsten at skabe en universel, folkelig kunst, der skulle frigøre hele menneskehedens kreativitet. De gik ind for fuldstændig udtryksfrihed – en frihed til både at kunne skildre både rædslen og humoren. På nogle områder fortsat Cobra-malerne surrealisternes projekt om at frisætte det ubevidste og undslippe både kunstens og samfundets ’civiliserende indflydelse’. Men de vender også tilbage til de tidligere ekspressionister som Edvard Munch og Emil Nolde. Med brugen af stærke, rene farver og ekspressive penselstrøg kan Cobras-maleri minde om den tidligere amerikanske abstrakte ekspressionisme. Men der er også tale om to helt selvstændig bevægelser som havde helt forskellige mål, teknikker og ideologier”.

PS: Som Immanuel Kant sagde: "Lad os betragte vores liv som en barneleg, hvor intet er alvorligt undtagen ærligheden". 

Gallery Sapere Aude.

Ved Glyptoteket 6. 1575 Copenhagen V. Denmark.

Phone: +0045 23 67 02 06. Email: info@gallerysapereaude.com

  • Facebook Clean