Kunstavisen anmeldelse IMG_1315 (004).PN

NU KOMMER DER EN OPSANG!
https://cobobo.dk/?fbclid=IwAR1pNpV7fpc6NQgsVSwZpMdnRI0U_qWKRIewsejs5Vr3mVm1ZIIry35F76Q

Fra en gallerist, der ønsker at slå i bolledejen, provokere og skabe debat…
Der er kommet en ny aktør på galleriscenen i København, nemlig Peter Haisler, som er uddannet i statskundskab, har arbejdet i både offentligt og privat regi, undervist på CBS og skrevet adskillige bøger. Nu har han valgt at springe ud som gallerist på adressen Ved Glyptoteket 6.

Og det skal ikke være et galleri som alle de andre i København! Gallery Sapere Aude vil stå for oprør, provokation, kunst, der beskæftiger sig med det væsentlige i tilværelsen og han vil gøre op med den manglende udveksling af kunstnere og knowhow gallerierne imellem. Han er træt af at galleriverdenen er så lukket, snobbet og elitær og at kunstverdenen i Danmark generelt er blevet ekstrem konform. Der skal nye boller på suppen!
Og Peter Haisler er ikke en bange mand. Han tåler kritik, trives i modvind og tør godt sige, at i kunstens verden går kejseren ofte rundt uden tøj på.

Gallery Sapere Aude...


Galleriets navn betyder ”Vov at tænke” og stammer fra Oplysningstiden. Vov at tænke selv uddyber Peter Haisler, den dag jeg besøger jeg ham i galleriet. Vi lever i en meget oplyst tid, og alligevel oplever mange mennesker sig formørkede og utilpasse. Vi mangler at beskæftige os med tilværelsens kerne.

Dét vil dette nye galleri gerne ændre på. 
Han vil, med den kunst han viser imødegå de store eksistentielle og eksistentialistiske spørgsmål: Hvem er jeg? Hvem er du? Hvem er vi? Hvad er et menneske? Galleri Sapere Aude har således til formål at udstille kunst, som tvinger os til at reflektere over os selv, hvad vi ser og oplever hver dag, hverdagen og det liv, som mange bevidst eller ubevidst vælger ikke at 'se' eller reflektere over.
Peter Haisler gider ikke dekorativ og ligegyldig kunst – hvis den ikke handler om noget væsentligt får den ikke en plads hos ham.

Jeg spørger ham hvad han mener med at kunstens skal handle om noget?
Hertil svarer han, at vi lever helt absurd med forbrug i en vækstorienteret filosofi. Alle de paradokser, den dobbeltmoral og de dilemmaer vi møder i vores tid, vil han gerne have kunsten til at beskæftige sig med og dermed forholde sig til andet end sig selv i en navlebeskuende kunstnerisk form. Han tror på den større fortælling, og at det dybest set også er den, der holder over tid. Kunsten skal handle om tilværelsens eksistentielle spørgsmål.

 

Det står sløjt til i mange gallerier…
Peter Haisler påpeger, at gallerierne i Danmark ikke har nogen agenda – de har ikke et drive ud over salg og de fleste er underlagt snobberi og hierarki både i hverdagen og på f.eks. messer – der er umådelig megen Bullshit i branchen, hvor rygklapperi og ”hvem kender hvem” betyder alt for meget. Galleriverdenen er en selvsupplerende verden, en selvstændig fødekæde som fungerer efter egne indre regler. Og vil du til tops i den, skal du følge reglerne, ellers kan du godt glemme det!

Det står sløjt til med mange kunstnere…
Peter Haisler vil bringe noget nyt til andedammen. Og frigøre sig selv og kunstnerne fra de snærende hierarkiske bånd herhjemme, samt ind imellem levere bedre kvalitet fra udenlandske kunstnere til samme pris som danske kunstnere. Han oplever absurditet i, at kunstnere ikke tør binde an med et nyt galleri som hans, før ”de ser hvordan det går og om det er okay at have på sit cv”! Så er det han spørger: Hvor er myten om kunstneren som en fri sjæl? Kunstnerne gør i al for høj grad som galleristerne siger, og skaber kunst ind i kundesegmenter, branding og markedsmekanismer. De tilpasser sig hierarkierne og alle de ting ”man” ikke tør – men kunsten burde være fri, og det er den ikke, som den er nu, tværtimod er den bundet som aldrig før af en masse normer og markedsmæssige kræfter.

En kunstner skal også udfordre kunsten – turde skide i sin egen rede – kunsten skal være så fri at den også tør kritisere sig selv og samfundet helt uden censur. 
Derfor vil han kun arbejde sammen med kunstnere, der har noget på hjerte, og som ønsker at ændre noget. Til det bedre. Uanset om det er hele verden, eller 'bare' det enkelte menneske, de ønsker at ændre. 
Og det, hans egne kunstnere kan lide ved ham, er netop hans personlige og politiske engagement, som rækker ud over at køre en forretning.

Kunstens Raison d’être... 
Hvis du spørger Peter Haisler, er kunstens eksistensberettigelse at være kritisk og pege fingre. Men han oplever som nævnt, at kunstnere i Danmark er forskrækkede, markedsorienterede og ofte passer sig selv. De er ikke rebelske, og tør ikke reflektere for alvor og er mere en del af samfundet end udenfor det. Derfor kan han godt lide f.eks. COBRA-kunstnerne: De havde en klar formulering af deres (samfundsmæssige) agenda og Asger Jorn f.eks. besvimede af sult, fordi han ikke først og fremmest skabte for at tjene penge. Danske kunstnere er for magelige og behagesyge – dét vil denne kontroversielle nye gallerist gøre op med.
Han har ikke meget til overs for kunstnere, der ”også skal leve af det”… Ingen i Danmark er ved at dø af sult, og mange kunstnere lever bedre end arbejderklassen i Danmark. Kunstnerne skal holde op med at klynke og give den én over nakken!

Hvad er god kunst? 
For Peter Haisler er god kunst fagligt, godt håndværk og et godt koncept. Der skal være et formål – man skal kunne hæve sig op samfundsmæssigt og sige: Det er her min kunst befinder sig, og det er det her, jeg beskæftiger mig med og udtaler mig om. Og jeg skaber det på den og den måde (teknisk). Den beskæftiger sig med det eksistentielle og skal have mere på hjerte end blot en banal lyst til at være kreativ og kunstneren skal kunne formulere hvad han eller hun vil med sin kunst.

Idealisten…
 

Peter Haisler er en idealist – han lever i en idealistisk tidslomme med meget selvstændige idéer, gammeldags og radikale holdninger side om side. Han har rejst meget, og set megen kunst og mange måder at leve på rundt omkring i verden, måske derfor synes han, at København er lidt snæversynet og indspist med en meget lille, klart defineret kunstverden.

Han vil også kæmpe mod for høj prissætning på kunst, den må gerne koste, men den skal ikke koste for meget. Og prissætningen skal være rationel og ikke båret af rene markedskræfter.

Han vil en anden slags galleri med en anden dagsorden, båret af eksistentialisme og politiske, sociale holdninger. Og han vil se hvor langt man kan gå og alligevel klare sig i galleribranchen.

 

Nej, det er ikke en bange mand, jeg sidder overfor denne dag. En nybegynder i galleribranchen, ja, men ikke en nybegynder i livet!

Fredag den 21/6 kl. 17-20 åbner en ny udstilling i Gallery Sapere Aude: ”Homo Sapiens? … Nirvana, stedet som ikke er…, eller banalitetens ondskab?”

Hver gang Peter Haisler sætter en udstilling op giver han sine kunstnere en række spørgsmål, som ledetråd og inspiration. I denne udstilling f.eks.:

- Er ondskabens banalitet et iboende menneskeligt livsvilkår? 
- Der bliver stadigvæk flere og strammere strukturer det enkelte menneske gemmer sig bag og adlyder (New Public Management). Ingen tør/må gøre noget selvstændigt/gøre noget menneskeligt. Jf. ”Flere gange under forhøret gentog Eichmann, at han ikke var jødehader, og at han blot havde udført ordrer.”
- Ondskabens banalitet er knyttet til moderniteten. Den opstår med massesamfundet, bureaukratiseringen og anonymiteteten der følger med det moderne. Den sørgelige sandhed er, at det meste ondskab udføres af mennesker, som aldrig beslutter sig for, om de vil være gode eller onde, mente filosoffen og samfundstænkeren Hannah Arendt.
- Vi følger egentlig bare trop, løsrevet fra vores egne handlinger. Ondskaben er for Arendt derfor et vilkår for alle moderne mennesker, der glemmer at se på det system, de befinder sig i. Ondskaben er en mulighed, en konstant fare, som opstår af tankeløshed. Derfor er ondskaben faktisk ikke andet end fraværet af tanke, og heri er dens banalitet, mente hun.

Deltagende kunstnere: Yuniel Delgade Castillo, Line Ringtved Thordarson, Pabi Chulo, Håkon Engesæth Danielsen og Lauge Voigt.

Tak til Peter Haisler for at dele sine tanker om det nye galleri med mig. Det skal blive spændende at følge galleriet og se, om det lykkes ham gennem udstillinger, performances og happenings at udfordre The Establishment i Københavns galleriverden.Gallery Sapere Aude - Ved Glyptoteket 6, 1575 København V. 

Hvis du har lyst til at læse min leder i gårsdagens udgave af Kunstavisen er den her:

“KUNSTEN ER IKKE FRI


I nærværende udgave af Kunstavisen vil du møde en gallerist, der hævder at kunstens Raison d´être er at kritisere og pege fingre. Nogle vil være uenige i dette synspunkt, personligt synes jeg det er en god idé at diskutere kunstens eksistensberettigelse og formål af og til.

I Danmark har vi rigtig mange udøvende samtidskunstnere, men nogle gange savner jeg at de har en agenda – et formål med deres kunst. Det er ikke nok at lave kunst ”fordi man ikke kan lade være” eller fordi det er fedt at være kreativ! Der skal være ræson i det. Og det er her, jeg oplever at kunsten ofte ikke formulerer sig og ikke altid er fri.

 

Det er givende for mig, når jeg kan mærke at kunstneren har en formuleret agenda som bevæggrund for sit værk, det skal være TÆNKT. Kunsten skal ville noget, den skal have en grund til at være til. Ellers skal den lade være med at blive til. Der behøver ikke være tale om en lang, intellektuel og måske svært tilgængelig tekst om værket, det bør ofte kunne ”læses” ud af værket selv, at her ligger en styret, gennemtænkt kunstnerisk idé til grund.

Det ufrie ser jeg i, at megen kunst tilpasser sig markedsmekanismer, galleristers krav og salgskurver og den gode, men ligegyldige, dekorative smag. Den tør ikke være provokerende, diskuterende, udleverende eller endog grim og dermed er den ikke fri. Den frie kunst, også i samfundsmæssig forstand, savner jeg af og til.

 

Kunsten må selv sætte sig fri for at sætte beskueren fri. 
Den anden side af, at kunstnerne tilpasser sig markedet er, at de tilpasser deres kunst til hvad andre kan lide. Vi har rigtig mange kunstnere i Danmark hvis selvtillid er lav – fordi de ikke kan sælge, erhverve nok likes på de sociale medier, udstille sammen med de ”rigtige” kunstnere på de ”rigtige” gallerier og generelt står med hatten i hånden overfor almægtige gallerister og kunstinstitutioner. De kan ikke ”slå igennem” og har et deraf følgende lavt selvværd og høj selvkritik. Så kommer de nemt til at svæve hid og did for at ramme ”det rigtige udtryk” som de tror, køberne vil have.

Men de skal tro på sig selv! Blive ved med at lave det, de brænder for, blive ved med at skabe det, de selv synes er fedt og rigtigt for dem. I det øjeblik kunstnerne laver om på deres kunst for at tækkes andre, har de solgt deres frihed. Og kunsten SKAL være fri. 
For at komme til at betyde noget i verden. For at åbne vores øjne. For at tilføre noget nyt.

 

Jeg vil gerne sættes fri af den frie kunst – jeg vil gerne rystes og provokeres af kunstnere, der har noget på hjerte og som tør noget. Og jeg vil gerne berøres af smuk og poetisk kunst, den behøver ikke være styg og provokerende for at have en tanke bag. Pointen her er, at den bør skabes i FRIHED og med selvtillid til egen agenda, hvad denne så end er.
Men den skal være TÆNKT. Kunsten skal ville noget, den skal have en grund til at være til. Ellers skal den lade være.”

Coboboblog er her: Ved Glyptoteket. I går kl. 09.30 · Copenhagen · 

I fredags (8. marts 2019) åbnede Peter Haisler sit nye galleri lige ved Glyptoteket: Galleri Sapere Aude. Jeg lagde vejen forbi for at se åbningsudstillingen med to af Haislers cubanske favoritkunstnere: ALFREDO MENDOZA & ABEL MASSOT.

Jeg kan rigtig godt lide unge Mendozas billeder, som beskrives som en introspektiv rejse i menneskelivet eller et eksistentialistisk blik på menneskelig ensomhed. 
Hans portrætter har lukkede eller vækvendte øjne, de kontakter dig ikke, og du afsøger deres følelser og historie mens du iagttager billedet - der er et helt univers af usagte ord, tanker og dialoger at dechifrere og identificere sig med.

Anderledes voldsomme er Massots close-up kæmpeansigter. De tvinger én til at forholde sig til de forvitrede, vrede, fortvivlede eller blot stirrende personer. Individerne udtrykker mange følelser, men aldrig glæde eller lykke. 
Stil og farveholdning er ikke lige mig - men værkerne gør indtryk.

Det er nyt at vise cubansk kunst i denne stil i København. Spændende at se hvordan publikum tager imod galleriet og malerne.

Udover disse to hovednavne viser galleriet også kunst af Lauge Voigt og Lisa Lach-Nielsen.

Peter Haislers mission i galleriet er at diskutere æstetik, eksistens, kunstens formål mm. Han ønsker en ny dagsorden i galleriverdenen og jeg håber han lykkes med projektet. Læg vejen forbi og check dette nye sted ud.

Ved Glyptoteket 6.

Gallery Sapere Aude.

Ved Glyptoteket 6. 1575 Copenhagen V. Denmark.

Phone: +0045 23 67 02 06. Email: info@gallerysapereaude.com

  • Facebook Clean