
Camilla Blachmanns skaberkraft er både unik, ydmyg og dragende. Det er i København og i sit nyligt etablerede galleri og værksted i Norditalien, i den lille magiske perle bjergbyen Ceriana, at kunsten præges og forløses. Det er oplagt at beskrive Camilla Blachmanns værker som en forening af et skarpt grafisk farveblik, en mestring af det lyslevende, og på én og samme tid en drømmende, aktuel og ornamentisk, billedskabelse.
- Camilla Blachmann









Ikke mange billedkunstnere evner denne empatiske glidende inddragelse af kulisser fra livets gang og overgange. Hendes mål er bl.a. at mestre kontrasten i lys og mørke, kontrasten i livet. Hun bruger ofte metaforer fra forskellige kulturer og civilisationer - det skaber en rytme, der minder om den større mening – men også om storhed og til tider ensomhed.
I sit virke som kunstner bidrager Camilla Blachmann, uden forbehold, og med en ekstrem professionel åbenhed også til kunstneriske processer i samfundets kultur- og læringsinstitutioner. For hende er relationer og omverden en væsentlig del af hendes inspiration.