Studiet af sig selv, studiet af familien, studiet af mennesker i samfundet, studiet af de menneskelige relationer på alle niveauer. De menneskelig relationer, der determinerer hvorfor vi agerer som vi gør, eller som vi ikke gør. Den frie vilje der måske - eller måske ikke - eksisterer. Med Alberts egne ord:
”Hvad der gør mig til menneske er stadig ikke blevet bestemt. Hvad der gør mennesker til mennesker, er stadig ikke bestemt. Måske bevidstheden om at vi skal dø, og måske er det senere i dag at det sker, er det der gør os menneske. Det der skiller mig, fra kragen i vandet, er min bevidsthed om døden. Eller det tror jeg i hvert fald, jeg ved jo ikke om kragen snakker med sine andre kragevenner omkring døden eller om det mest af alt handler om spiseligt skrald de finder på gaden”.
- Albert Aagaard Stigesen
Anmeldelse af Albert Aagaard Stigsens første soloudstilling af kunstblogger på Kunstavisen Connie Boe Boss
VELKOMMEN I THE PINK ROOM
Hvis du besøger galleri Sapere Aude lige overfor Glyptoteket kan du dels se en række meget spændende malerier, dels besøge et ”hemmeligt” rum, pink malet og med musik i baggrunden, hvor du skal lægge mobiltelefon eller kamera udenfor! Derinde kan du se noget af ”det inderste” i kunstnerens fantasi- og forestillingsliv.
Det er en FLOT DEBUT den unge kunstner, 23-årige ALBERT AAGAARD STIGSEN her viser – og ferniseringen forrige fredag var da også et tilløbsstykke af de sjældne med over 200 gæster i alt.
Som udgangspunkt er det lyserøde rum lukket hvis Albert ikke selv er i galleriet, fordi det er meget private fotos der her vises. Det er kunstfotografen TUNE ANDERSEN der har taget 4 fotos, blæst op i stor størrelse, af nogle af de personlige, delvis seksualiserede dilemmaer i Alberts følelsesliv. De kan forarge og forundre – og Albert understreger, i en samtale jeg havde med ham i går, at de skal forblive private og ikke lægges ud på nettet af besøgende.
Både fotos og malerier omhandler ØDIPUSKOMPLEKSET som Albert har været meget optaget af. Og han slår fast at han ikke føler han skal forklare eller forsvare emnevalget eller sin afbildning af det. Han undersøger fænomenet, og fortæller ikke en personlig incestuøs historie.
At han beskæftiger sig med det handler delvist om, at han har været meget skamfuld omkring nogle overgrebsdrømme. De handlede om at hans mor på en lokkende, tilladende og overtalende måde inviterer ham til sex.
Albert har altid forkastet disse drømme, men begyndte så hos en psykolog da han var 19. Og her undersøgte han for første gang hvad drømmene handlede om, i en skilsmissefamilie, hvor afgørelsen af bopæl var op til ham i en alder af 11 år. Han valgte at vokse op hos sin far, mens tvillingesøsteren valgte moderen, og savnet af en moderlig figur er muligvis blevet seksualiseret i disse drømme som symbol på både mental og fysisk nærhed.
Ligeledes har han også – som i Ødipuskomplekset – haft drømme om at tæve sin far. Han har haft et hårdt forhold til ham, mens han boede hos ham, men oplever en god og støttende relation i dag.
Albert læste Freud og Ole Andkjær Olsens bog ”Ødipuskomplekset” og tænkte at der måske er noget om at der i mange kulturer er denne gensidige tiltrækning mellem mor og søn men at incestforbuddet forhindrer udlevelsen af fantasierne.
Siden undersøgte Albert pornoindustriens brug af moderlige figurer som ”overgrebspersoner” eller sexlærere og fandt at mange familiære relationer afbildes, men med stedmødre, stedsønner osv. Altså er incestforbuddet fjernet, men lysten er intakt, så en hel kommerciel branche har fanget denne drivkraft, som Albert har fået øje på i sit eget fantasiliv.
Nu bruger han sine private følelsesmæssige nedture og udfordringer, der også tidligere har omfattet et heftigt stof- og alkoholmisbrug, som en drivkraft i kunsten, han ønsker at skabe i stedet for at lade det tynge sig. Og da hans mormor døde sidste år var det et Wake-Up call for ham: Jeg spilder mit liv ved at være selvdestruktiv. Og så tog han for alvor fat i malerpenslen.
Og hans malerier er virkelig gode. Galleriets vægge er fyldt med store malerier i forholdsvis mørke farver, fulde af forvredne, organiske figurer som hos Francis Bacon. De skildrer forskellige observationer af familiemedlemmer og situationer:
Observation af Omsorg
Observation af en relation
observation af Fader - Datter
Observation af Familien
Observation af Moder - Søn
Observation af en samtale
Observation af moderen
Observation af Faderen
Observation af Ubetinget kærlighed
Observation af selvet
Når han titulerer med ordet observation er det fordi han mener at ” Uforstyrret observation af skønhed ophæves af foreningen i det seksuelle.” Han vil hellere iagttage end udføre.
Jeg vil især nævne den store endevæg hvor ”Observation af moderen” og ”Observation af faderen” hænger. Udspændt herimellem, hængende fra loftet en stor mandshøj, delvist i-stykret gipsfigur af Albert selv – det siger alt: Han har været splittet og er nu følelsesmæssigt ødelagt.
Et par af malerierne kommer lidt for tæt på forlægget i Francis Bacons billeder. Det er synd, for Albert er ved at finde et formsprog her, der måske nok minder om Bacons, men ikke ER Bacons. Og som med så megen anden kunst kan du altid finde noget, det minder om. Kunsten står på skuldrene af det, der HAR været.
Udstillingens titel er: ”JEG FØDTES FØRST I SKYLD, OG FIK EN BRUD I SKAM” (Oedipus reborn in guilt) - og galleriet skriver:” A note about the exhibition: It seems to be a paradox that there are more and more topics which are becoming taboo in an age of endlessly enlightenment (cf. the Internet). Taboos like death, suicide, incest, sex, religion, loneliness, alcoholism, mental illnesses, et cetera.
However, Albert Stigsen is, in his first solo exhibition, starting out with perhaps the biggest taboo of them all: The Oedipus complex. Albert dares to take himself, and perhaps also you, on a journey which is considered exceptionally frightening for almost all people. The voluntary coercion.”
Du kan se denne meget fine debutudstilling frem til 20/9
https://www.facebook.com/940495685968725/posts/3483334991684769/?extid=sNuiLwiQX1zKdNIS&d=n
